Årsplan for Børnehuset på Holmen
Velkommen
Velkommen til årsplanen for Børnehuset på Holmen. Vi er meget glade for at kunne beskrive, hvem vi er, hvad vi laver og hvorfor vi gør det. Årsplanen er til forældre, der ønsker at deres børn skal gå i Børnehuset, forældre der har børn i Børnehuset, for Københavns børne- og Ungeforvaltning (BUF) og for os der arbejder i Børnehuset. Vi har årsplanen op i overskuelige punkter, så den let kan læses af flere omgange, og så den kan bruges til at slå op i.
Inddeling
Årsplanen er inddelt i to hovedafsnit: en principdel og en udviklingsdel. Principdelen er det faste grundlag og udgangspunkt for Børnehuset. Den beskriver både fysiske forhold, praktiske forhold, forventninger, værdigrundlag og pædagogik. Principdelen vil være nogenlunde enslydende hvert år, hvorimod udviklingsdelen vil blive revideret hvert andet år. Udviklingsdelen beskriver nemlig, hvad vi arbejder med lige nu, hvilke udfordringer, muligheder og begrænsninger, der har været i indeværende år.
Hvad er meningen?
Det er meningen, at årsplanen danner grundlag og ramme for vores pædagogiske og praktiske hverdag. Det giver os alle den bedste mulighed for at skabe et fælles udgangspunkt, og dermed får vi i Børnehuset en enklere og mere sammenhængende hverdag.
Indflydelse og udvikling
Alle der arbejder i Børnehuset, er meget stolte over vores arbejde og vores hus. Vi vil alle det bedste for Børnehuset, og vi ved, at en positiv og lærerig udvikling kun kan ske i fællesskab. Derfor bestræber vi os på, at alle, der arbejder og bruger Børnehuset, skal have lige mulighed for indflydelse og påvirkning af både hverdag og fremtid. Det er altid muligt for alle at komme med spørgsmål, indsigelser, råd, vejledning, festlige indslag etc. Alle kan få indflydelse i hverdagen ved daglig kommunikation med medarbejdere, ledelsen og bestyrelsen. I kan også ringe, sende en mail eller skrive på bloggen på vores hjemmeside.
Værdigrundlag
Grundlaget for hele Børnehusets arbejde er vores værdigrundlag. Værdigrundlaget har personalet udarbejdet i fællesskab, med øje på Københavns Kommunes eget værdigrundlag. Vi stræber mod, at vores værdier er optimalt integreret i vores arbejde med børnene, forældrene, i internt og eksternt samarbejde, i ledelsen og i forhold til Københavns Kommune, vores øverste ledelse. Vores hverdag er tilrettelagt ud fra det fælles værdiggrundlag:
Vi bestræber os på, at Børnehuset skal være en demokratisk institution, hvor alle, der fungerer
i huset, bruger vores erfaringer og tager lige ansvar for, at Børnehuset er børnenes
udviklingsrum og personalets arbejdsrum.
Vi mener, at tillid til hinanden, ligeværd overfor alle og anerkendelse af, hvem vi er, danner et solidt grundlag for at vi alle kan inkluderes i et udviklende og trygt fællesskab.
Vi ved, at engagement, retfærdighed og empati, skaber den rigtige ramme for at mange mennesker kan have det sjovt og godt sammen.
Principdel
Børnehusets historie
Børnehuset på Holmen har ligget på Danneskiold-Samsøes Alle’ siden 1. oktober 2004. De første par måneder var der kun børnehave. Den 1. februar 2005 åbnede vuggestuen. Bygningen har tidligere være beklædningsdepot og er derfor blevet renoveret og udbygget med opgang og elevatortårn for at kunne danne de rigtige rammer for en daginstitution.
Børnehaven er dog oprindelig fra 1. september 1971. Børnehaven hed Trekanten og blev startet af tre gæve pædagoger, Dorte, Ann og Susanne. Da Trekanten startede, måtte personalet selv gå ud på Christians havn for at få børnene til at komme i børnehaven. Den fik dog hurtigt fodfæste i benenden af Christians Havn og Trekanten har haft over 600 børn igennem 33 år. Trekanten var kollektivt ledet frem til 1. maj 2004, hvor der blev ansat en leder.
I dag er der stadig personale i Børnehuset på Holmen, som har været med fra Trekantens start. Og der er personale og forældre, som selv har gået i børnehaven Trekanten. Personalegruppen i Børnehuset på Holmen er stort set dem samme i 2009 som ved starten i 2004. Derfor er den gamle ånd fra Trekanten med åbnet sind og plads til alle, stadig en stor og vigtig del af vores hverdag.
Fysiske rammer og nærmiljø
Børnehuset har tre etager. Børnehave, køkken og kontor i stuen. Vuggestuen er på første sal. Og rytmik-, personale- og krybberum samt et lille mødelokale er på tredje sal. Heroppe er der også en stor tagterrasse. Der er kælder med depot-, rengørings, vaskerum og værksted. Værkstedet bruges af børnene.
Børnehaven har to stuer, Pingvinen og Søhesten, med 22 børn på hver stue, et stort fællesrum på 100 m2, børnetoiletter og garderobe. Der er også garderobe til personalet og voksen badeværelse.
Vuggestuen har tre stuer, Havfruen, Hvalfisken og Delfinen, der har 12 børn på hver stue, to garderober, et lille fællesrum, voksen wc og en meget lang gang.
Der er en forholdsvis stor legeplads til fælles brug for både vuggestue og børnehave. Legepladsen er under stadig etablering, og vi har blandt andet en årlig plantedag for at gøre den grønnere.
Vores nærmiljø har mange muligheder og er nemt tilgængeligt for både vuggestue- og børnehavebørn. Der er Operaen og pladsen omkring den, Marinestationen, Christiania, diverse legepladser. Vi ligger tæt på bus, metro og havnebus.
Personale
Vi er i alt 23 fastansatte i Børnehuset, hvoraf 17 er pædagogisk personale. Personalegruppen er sammensat af pædagoger og medhjælpere, mænd og kvinder, med en aldersspredning fra 20 til 63 år. Det betyder en stor forskellighed i livserfaring, hvilket vi anser som en styrke i det daglige arbejde.
Derudover har vi faste tilkaldevikarer, vi bruger ved sygdom, uddannelse og ferie.
Køkken
Vi har to ansatte, en køkkenleder Kamilla, på 32 timer og en køkkenassistent i flexjob Henny, på 9 timer om ugen.
Vi laver mad til vuggestuebørnene fire gange om ugen. Der er frugt hver dag til alle vuggestuebørn og friskbagt brød til både vuggestue- og børnehavebørn ligeledes hver dag. Børnehaven laver mad til sig selv hver fredag og har derudover selv madpakker og frugt med.
Maden er i størst muligt omfang økologisk. Ca. 80 % af maden er økologisk og menuen afhænger af årstiden samtidig er maden så varieret at den både er genkendelig og ny for børnene. Der bliver lagt vægt på såvel udseende, smag, konsistens og på, hvilken måden maden skal spises. Maden i en vuggestuen skal både være sund og nærende, men er også et pædagogisk redskab i dagligdagen.
Når Kamilla har ferie eller er på kursus, vil der blive givet besked i god tid, da vuggestuebørn i de perioder skal hvad madpakker med.
Sukkerpolitik: der er aldrig sukker i det mad køkkenet serverer. Til fødselsdage, mærkedage, jubilæer og lignende, opfordres de til at medbringe frugt eller boller/brød. Der må gerne medbringes en kage, is eller flødebolle, så der er et enkelt stykke til hvert barn. Der bliver kun delt ud på stuen hvor mærkedage er. Vi har erfaret at friskbagte boller med smør er det, de fleste børn holder mest af at spise.
Der er i henhold til hygiejne- og sikkerhedsregler ikke adgang for børn og forældre i køkkenet.
Rengøring og gårdmænd
Jennifer gør rent hos os hver dag, 30 timer om ugen. Kenn er vores gårdmand og kommer dagligt. Han er bl.a. ansvarlig for, at legepladsen er fejet og gennemgået, han tager sig af snerydning og løbende vedligeholdelse.
Information
Kommunikation er en af de vigtigste dele af vores dagligdag. Derfor taler vi selvfølgelig med alle forældre hver dag. Derudover skriver hver stue i vuggestuen info på deres tavler ved stuen, børnehaven skriver sammen på en tavle i børnehaven. I opgangen, i stueetagen, hænger en fælles tavle med diverse daglige og nyttige informationer. Vi har også en hjemmeside, der ajourføres løbende. Vi skriver nyhedsbrev, der hænger på opslagstavlen i opgangen, og det kan også findes på vores hjemmeside. Det er vigtigt at følge med i de daglige informationer. Det giver os alle de bedste muligheder for at få Børnehuset til at fungere så nemt som muligt, og sikre at børnene får mulighed for at deltage i planlagte arrangementer og ture ud af huset.
Samarbejdspartnere
Vi arbejder sammen med de nærliggende daginstitutioner. Bl.a. Krudthuset, når vi har lukkedage. Ledelserne holder ledermøde sammen og går til fælles distriktsmøder. Vi besøger de fritidshjem som børnene skal gå på, inden de starter i skolen. I forvaltningsregi bruger vi PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning), hvor vi bruger talepædagog og psykolog. Begge har deres gang i Børnehuset, og der er mulighed for at skabe direkte kontakt mellem PPR og forældrene. BUF, Børne- og Ungeforvaltningen, er den øverste ledelse og sparringspartnere for lederen af Børnehuset. Det er også overfor BUF, at Børnehuset står til økonomisk ansvar. Socialforvaltningen i den tværfaglige enhed tilbyder pædagoger vejledning ved svære pædagogiske opgaver.
Derudover har vi en pædagogisk konsulent, Gitte Mikkelsen, som rådgiver os omkring pædagogik, praksis og eventuelle interne/eksterne problemer.
Forældrebestyrelsen
Forældrebestyrelsen består af 5 repræsentanter og to suppleanter. De er valgt af forældre, der har deres børn i Børnehuset. De faste repræsentanter er valgt for to år, og suppleanter er valgt for et år ad gangen. Desuden er to medarbejdere og ledelsen repræsenteret. Forældrebestyrelsen fastlægger principper for Børnehusets virksomhed i tæt samarbejde med ledelsen og personalet. Bestyrelsen
skal godkende årsplan, budget og regnskab. De har tavshedspligt i forhold til personalesager og de har indberetningspligt overfor forvaltningen. I Børnehuset har vi valgt altid at have et bestyrelsesmedlem med til ansættelser af pædagoger.
Alle forældre kan bruge bestyrelsen i det omfang, de har brug for det. Data omkring bestyrelsen hænger på vores opslagstavle i opgangen, og de findes også på vores hjemmeside.
Der er bestyrelsesmøder fire gange om året. I oktober måned afholdes der bestyrelsesvalg i forbindelse med et forældremøde.
Ferie
Det er kun muligt for alle ansatte i Børnehuset at afholde ferie, hvis børnene holder ferie/fri fra Børnehuset. Der er ikke budget til fuld vikardækning ved ferier. Derfor kræver oplagte ferieperioder omhyggelig og ressourcekrævende planlægning. Denne ferieplanlægning bliver nemmere og billigere, når vores tidsfrister respekteres og overholdes. Oplagte ferieperioder er påske, sommerferie, efterårsferie og julen. I disse perioder vil en stor del af de faste personaler være på ferie, og der vil være vikardækket efter behov og økonomi.
Vi ved, at det er lige så krævende for børn, at være i institution, som det er for voksne at gå på arbejde. Børn har præcis som voksne, brug for ferie, fred og ro, og vigtigst af alt, at være sammen med sin familie i længere perioder. Derfor opfordrer vi jer til, at I årligt holder mindst tre ugers sammenhængende ferie med jeres børn.
Lukkedage og pædagogiske dage
Vi holder 9 lukkedage om året. Den 24. december og den 5. juni skal vi holde lukket. De syv resterende dage holder vi lukket på dage, hvor børnefremmødet er under 50 %. Vi holder pædagogiske dage på nogle af disse lukkedage. Det er altid muligt at få jeres børn passet i anden institution (undtagen 24/12 og 5/6) hvis I ikke selv har pasningsmulighed. Vi sørger for, at der kommer vikarer som jeres børn kender, og som er sammen med dem i den institution, hvor de skal være, når Børnehuset er lukket.
Praktiske oplysninger og forventninger til forældrene
- Det er vigtigt, at I som forældre siger goddag, når I kommer og farvel, når I går, til både jeres børn og til personalet. I må meget gerne lære børns, ansattes og forældres navne at kende, derved viser I jeres børn, at I også hører til og accepterer Børnehuset. Samtidig ved vi præcist hvilke, børn der er kommet/gået i løbet af dagen.
- Det er ikke muligt, at der hver morgen kan være en voksen fra barnets stue til stede. Derfor at det vigtigt, at I lærer de voksne fra de andre stuer at kende. Det skaber bedre tryghed for både børn og forældre, og giver det personalet en bedre mulighed for at tage godt imod alle børn.
- Det hjælper både børn og personale, at I tolker jeres børns humør og behov ved afhentning. De kan have brug for at komme hjem hurtigt, eller lige få leget færdigt. Vi ved, det er hyggeligt at være i Børnehuset, og vi mener, det er vigtigt at forældre også er en del af dagligdagen. Men vær opmærksom på, at det kan være svært for jeres børn, og de børn der endnu ikke er hentet, at navigere i kontrasten mellem forældre og personale, hvis I ofte og i for lang tid opholder jer i Børnehuset.
- Det er absolut nødvendigt, at alle forældre ajourfører adresser og telefonnumre, både privat eller på arbejde. Vi skal altid kunne træffe jer, hvis jeres børn får brug for det.
- I skal bruge en nøglebrik for at komme ind i opgangen. Den lejes for kr. 100 og fås på kontoret.
- Hvis andre end jer selv henter jeres børn, SKAL I give os besked. Hvis vi ikke kender dem, der henter jeres barn, må vi ikke udlevere barnet. Hvis I har f.eks. bedsteforældre, barnepiger eller venner der til enhver tid må hente jeres børn, kan I skrive det på stamkortet, eller give besked herom på stuen.
- Børn har det bedst, når de har tøj på de kan bevæge sig i og som kan tåle at blive beskidt. Tøjet skal passe til årstiden, og der må meget gerne være rigeligt skiftetøj. Der skal være navn i tøjet. For at undgå ulykker er snore, halstørklæder og halskæder strengt forbudt i Børnehuset. Manglende tøj, eller tøj der ikke passer til vind og vejr, kan betyde at jeres børn ikke kan komme med på ture ud af huset.
- Om sommeren forventer vi, at I har givet jeres børn solcreme på, inden de kommer om morgen. Vi skal nok sørge for at give dem solcremen på efter frokost.
- Hver fredag må alle børn i børnehaven tage deres eget legetøj og udklædningstøj med. Det har en stor betydning for børn at vise deres legetøj frem og det er samtidig socialt udviklende. De lærer at dele og passe godt på deres legetøj. Det er vigtigt, at I overholder fredagen som den eneste dag hvor legetøjet må komme med, så de andre dage ikke bliver fyldt med konflikter omkring legetøj.
- Børn er syge når de har feber, smitsomme sygdomme eller er utilpasse. Som hovedregel skal barnet kunne deltage i almindelige aktiviteter i Børnehusets hverdag. Vær opmærksom på, at der er stor forskel på at være frisk derhjemme efter sygdom og være frisk i institution efter sygdom. Vi anbefaler derfor altid at holde børn hjemme en dag efter sygdom, så bliver de ikke så hurtigt syge igen, og så smitter de ikke andre. Vi må kun give medicin til børn ved kroniske sygdomme og med udførlig vejledning fra jeres læge. Se evt. følgende link: http://www.sygeboern.dk
- Jo bedre I trives i Børnehuset, jo bedre trives jeres børn. Derfor er det vigtigt I lader os det vide, hvis I er utilfredse eller uforstående overfor ting i dagligdagen.
- Vi og jeres børn har behov for, at I tager jer tid til at tale med os, når I aflevere eller henter jeres børn. At I fortæller os om eventuelle ændringer eller nye forhold hjemme, som kan påvirke jeres børn i dagligdagen. Undlad venligst at bruge mobilen i Børnehuset, jeres børn har savnet jer og vil gerne fortæller jer om deres dag.
- Det er vigtigt, at vi voksne har opmærksomheden ved samlinger, frokost og frugt, fordi disse er vigtige dele af den pædagogiske hverdag. Koncentrationen brydes nemt ved afbrydelser og forstyrrelser, det undgår I nemmest, hvis I respektere de tidsrum, hvor vi har samlinger og frokost.
- Vi har flere arrangementer i løbet af året, hvor alle forældre kan være med Vi nyder alle at mange forældre deltager, det er både sjovt og hyggeligt at se hinanden i nye situationer.
- Har I mulighed for det, så kom en gang imellem og hent jeres børn på forskellige tidspunkter. Så får I en bedre indsigt i børnenes hverdag og I får mulighed for at møde andre børn og forældre end dem i sædvanligvis møder.
Hygiejne
I Børnehuset er der mange børn og voksne samlet på et sted. Det er let for en smittekilde at udvikle sig og spredes. Derfor bliver Børnehuset gjort grundigt rent hver dag, udesko er ikke tilladt, vi lufter ud flere gange om dagen, og vi er udendørs så meget som muligt.
Derudover vasker vi voksne hænder, når vi kommer og går, når vi har pudset næse på et barn, skiftet ble, været udenfor, efter vi har spist og selvfølgelig, når vi har været på toilettet. Børnene vasker hænder når de kommer, når de har været ude, inden de skal spise, når de selv har pudset næse, når de har været på toilettet eller, når de har fået skiftet en ble.
Vi tørrer ikke næse i ærmerne, drikker ikke af samme krus, låner ikke bestik ud, og vi deler ikke tallerkner eller sut.
Vi er ved at udarbejde en uddybende vejledning i, hvordan hygiejnen skal håndteres i Børnehuset.
Læring
I alt, hvad vi foretager os, er læring. Måden vi hilser på hinanden, når vi kommer og går, hvordan vi løser en konflikt eller hvordan vi bruger tingene i vores omgivelser rummer læring. Både voksne og børn er rollemodeller for hinanden. Derfor bestræber vi os på at være bevidste om at gøre vores omgangstone både positiv og konstruktiv, for derigennem at gøre Børnehuset så rummelig og udviklende for os alle som mulig.
Pædagogiske læreplaner
Det er bestemt ved lov, at de seks pædagogiske læreplaner skal implementeres i vores dagligdag. Vi betragter alle punkter som almen og fornuftig pædagogik, der altid har eksisteret i reflekterende daginstitutioner.
· Personlig udvikling
Vi skal sikre, at barnet oplever sig selv som et selvstændigt menneske i et fællesskab. Vi støtter barnet i dets personlige udvikling, så det kan udtrykke sig og bliver forstået af børn og voksne. Det gør vi ved at møde barnet med forståelse og anerkendelse. Når barnet selv, eller andre børn, tager initiativer, støtter vi dem i den udstrækning, de har behov for. Vi ser på børnenes muligheder for selv at håndtere forskellige situationer, og vi har erfaret, at deres personlige udvikling styrkes, når de føler sig i stand til at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Børnene skal både kunne mærke deres egne grænser – kunne sige til og fra – og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab.
· Sociale kompetencer
De sociale kompetencer udvikles i samspil med andre og i trygge rammer. Barnet skal lære, at det hører til i institutionen, er blandt mange andre børn og voksne, og har ret til og krav på at blive set og hørt. Det er i fællesskab med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Vi hjælper og støtter børnene til at forstå og respektere sig selv og andre. Vi kan synliggøre barnets handlinger, både de hensigtsmæssige og de uhensigtsmæssige, ved at vise dem, hvordan andre børn reagerer og forstår deres handlen. Derved oplever børnene, at de er en del af et fællesskab, som de personligt skal forholde sig til og tilpasse sig efter.
· Sprog
Sproget er forudsætningen for at kommunikere med andre. Vi anerkender og støtter sproget ved at lytte, reflektere og svare, så børnene kan lære at forstå ord, regler og begreber. De skal også lære, at der er sammenhæng mellem kropssprog og tale, at udtrykke sig i overensstemmelse med deres følelser. Vi sprogliggør hverdagen ved at læse, synge og tale. Og vi sprogliggør f.eks. når vi beder børnene fortælle hvad de vil have når vi spiser og når vi spørger, hvad ting og andre børn hedder. Fysisk styrker vi sproget ved lege, der støtter mundmotorik. Vi synger, hører musik, vi blæser sæbebobler, puster lys ud og sørger for, at der er frugt og grøntsager, der skal tygges grundigt. Ved rytmik indgår bevægelse, sang og snak i naturligt sammenhæng.
· Natur
Børn skal opleve sig selv i naturen, undre sig, forstå, respektere og bruge den. Vi er ude i alt slags vejr. Vi sørger for, at børnene bruger både, hvad de kan finde at lege med, og vi har selvfølgelig også legetøj. Vi leger og laver aktiviteter både på vores legeplads, og når vi er ude på ture. Børnene prøver sig selv af ved at råbe højt, løbe, gemme sig eller klatre i et træ. Vi bruger også naturen til de ting, vi sædvanligvis gør i Børnehuset, såsom sanglege, spise frugt eller frokost, for at vise helhed og sammenhæng mellem ude og inde.
· Krop
Gennem bevægelse og fysisk leg udvikler barnet sin krops muskler, led og sanser, og barnet lærer at mestre en række motoriske færdigheder. Samtidig stimuleres barnets øvrige læring og udvikling gennem bevægelse, idet motorikken er fundamentet for både erfaring, viden, følelser, social adfærd og sprog. Derfor gør vi børnene bevidste om deres krop, og giver dem muligheder for at bruge kroppen, så meget som overhovedet muligt, både indenfor ved rytmik, på legepladsen og på ture.
Kroppen bliver brugt, når man skal tage tøj på, når man leger og spiser. Derfor er der plads til både store og små bevægelser og plads til, at både børnene selv bestemmer, og vi voksne bestemmer hvilke fysiske udfoldelser, der er lyst til og brug for. Samtidig udtrykker kroppen følelser, og dem synliggør vi ved at sætte ord og handling på.
· Kultur
Kulturen findes både i Børnehuset og udenfor. Vi har en dagligdag og traditioner, der støtter vores egen kultur. Vi vægter både den formelle og den uformelle kultur, bl.a. ved at synliggøre de ting i hverdagen, hvor kulturen er. Der er den formelle kultur, som museer, skulpturer, kunst, teater og bygninger. Det bruger og nyder vi så meget som muligt. Den formelle kultur i Børnehuset er bl.a. vores samlinger, når vi spiser, sover, leger ude efter frokost, skifter børnene – hvordan vi praktisk gør og fungerer. Vi er den uformelle kultur bevidst som f.eks. måden vi indbyrdes taler til hinanden på, hvordan vi spiser eller hvordan vi kommer ind i et lokale. Vi viser og lærer børnene vores kultur, både ved bevidst at vise det og ved selv at være kulturbærer.
Særlige forhold
Vi arbejder efter rutiner og procedurer, hvis der er børn, der har brug for ekstra støtte. Ved udsatte børn observerer vi dem i dagligdagen, har samtaler med deres forældre med rådgivning og vejledning. Vi drøfter i personalegruppen hvilke handlinger, der bør iværksættes og hvilke muligheder, der findes. Det kan være den tværfaglige gruppe på lokalcenteret, den pædagogiske konsulent, psykolog eller talepædagogen. Vi samarbejder med børneklinikken og støttepædagoger, hvis det bliver aktuelt.
· Tosprogede børn er en del af dagligdagen som alle andre børn. Ved specielle behov iværksættes samme procedure som ovennævnt, med tolk hvis nødvendigt.
· Vi er ved at udarbejde en sorg- og kriseplan.
Pladsanvisningen
Det er pladsanvisningen der anviser børn til Børnehuset, i den rækkefølge børnene er skrevet op. Vi samarbejder med pladsanvisningen og forældre i det omfang det er muligt for os, og vi bestræber os på at være i god tid med planlægningen af de børn der flytter fra vuggestuen til børnehaven, eller holder op i Børnehuset, for derved at kunne regne ud hvornår vi tager nye børn ind i Børnehuset.
Vuggestuen, indkøring
Inden I starter i vuggestuen skal I kontakte Børnehuset. Der vil I få information om den stue barnet skal gå på, og aftale en tid for at komme på besøg. På besøget vil I aftale med stuepersonalet hvordan indkøringen skal foregå. Indkøring afhænger af jeres barns behov og den tid I som forældre har. Ofte tager det en uge at køre et barn på omkring et år ind.
I får udleveret en velkomstfolder for vuggestueafdelingen der beskriver og forklarer hverdagen når I starter.
Vi holder en samtale med jer når I starter og endnu en når der er gået omkring tre måneder efter starten. Derefter vil der være samtaler en gang årligt, eller efter behov.
Børnehaven, indkøring
Størstedelen af vores børn i børnehaven kommer fra vores vuggestue. Derfor opfordre vi forældrene i vuggestuen til at besøge børnehaven dagligt de sidste måneder inden barnet skal stoppe i vuggestuen. Derudover tager personalet fra barnets stue, de børn der snart skal i børnehaven, med ned i børnehaven på besøg til leg og spisning. Ofte mødes vi alle ude på legepladsen, så vi kender alle hinanden i huset, og det er vores erfaring at det ofte er forældrene der skal lære børnehaven at kende. Denne indkøring forløber ofte nemt og kræver sjældent stor deltagelse af forældrene. Hvis et barn bliver ked af det som nystartet i børnehaven, vil der altid være mulighed for at komme op i vuggestuen og blive ”tanket” op.
Hvis der kommer børnehavebørn fra andre institutioner, vil denne indkøring ofte foregår lige så nemt som ved interne børn. Dog vil forældre skulle indstille sig på besøg inden start og være med den første korte dag.
Der er en velkomstfolder om dagligdagen i børnehaven der bliver udleveret ved start.
Traditioner
Vi har flere traditioner i Børnehuset. Både for børn, forældre og ansatte. Traditionerne skaber genkendelighed, stolthed og styrker det sociale samvær. Traditionerne har ofte med årstiden at gøre. For børnene tager vi til Bedstemor Ann hvert år i december. Vi holder julefrokost, de ældste børnehavebørn går lucia og vi holder fastelavn med børnene.
Sammen med forældrene holder vi en årlig sommerfest i august, kaffemik forår og efterår og en bedsteforældredag.
Personalet holder julefrokost og en sommerfest.
Forældresamarbejde
Forældresamarbejde er grundlaget for børnene i Børnehusets trivsel. Børn er i dag en meget stor del af deres tid i en institution, så gensidig tillid er nødvendig og etableres ved et tæt og trygt samarbejde. Børn er trygge når deres forældre trives og tager del i vores hverdag. Og forældresamarbejde er en stor og vigtig del af vores udvikling. Derfor vægter vi samarbejdet højt og sætter stor pris på det. Det gør vi i hverdagen når vi møder forældrene når de henter og bringer deres børn. Vi bestræber på at informere nuanceret om børnenes hverdag, både det gode og det svære, og vi ønsker en løbende dialog. På den måde lære vi at kende og forstå hinanden, hvilket giver optimal sammenhæng for børnene.
Ledelse
Ledelsen består af en leder og en souschef. Ledelsen er ansvarlig for sikkerhed, pædagogik, praksis, udvikling, personale og økonomi. Lederen i Børnehuset er mellemleder, med øverste direkte chef i Børne- og ungeforvaltningen. Arbejdet i daginstitutioner er politisk bestemt og ledelsen forventes at arbejde loyalt overfor de beslutninger der træffes på alle daginstitutioners vegne.
Vi har i Børnehuset valgt at være så synlig og demokratisk ledelse som muligt. Vores arbejde og udvikling er afhængig af input, krav, forventninger og tilbagemeldinger fra personale, børn, forældre og samarbejdspartnere. Ledelse uddanner og holder sig løbende informeret via møder og kurser, så den er ajour med de betingelser der arbejdes under.
Vi har ingen fast træffetid, men bestræber os på at være tilgængelige i så stort omfang som overhovedet muligt. Vi kan også træffes på telefon og mail.
